Oplever du også disse problemer med dit køleskab derhjemme? Måske det er på tide at skifte til et nyt.
Madvarerne bliver våde
Det er et hyppigt køleskabsproblem, at nogle af ens varer bliver våde, mens de opbevares deri. Det sker, når madvarerne bliver presset mod køleskabets bagvæg inde i køleskabet. Der findes dog en ret nem løsning på problemet: Sørg for at stille dine madvarer, så de ikke rører bagvæggen.
Køleskabet lugter
Hvis dit køleskab lugter, så skyldes det, at du har puttet noget deri, som lugter. Det er så simpelt, som det lyder, og løsninger lige så: Du skal have gjort rent i dit køleskab. De fleste køleskabsrengøringer kan klares med vand og sæbe, men det kan være nødvendigt at bruge rodalon, hvis der er opstået mug i køleskabet. Der er nogle husråd, du kan tage til dig, hvis du ønsker at slippe for den fæle lugt en anden dag. Du kan f.eks. sørge for at pakke din mad ordentligt ind, undgå at overfylde køleskabet, hav et overblik over, hvad der er derinde og sørg for, at dryprenden, som kan findes bagerst i køleskabet, altid er ren og tør.
Køleskabet larmer
Der er også de mere tekniske problemer, som f.eks. et køleskab, der larmer. Der vil altid være nogle driftslyde, man ikke kan undgå, men larmer dit køleskab meget, kan du lede efter nogle særlige faldgrupper.
Et køleskab kan f.eks. larme mere, hvis der er en dør, der ikke er helt tætlukket. For maskineriet betyder det nemlig, at kompressoren skal arbejde ekstra hårdt for at holde maden kold. Husk at lukke døren ordenligt, for det slider på dit køleskab i længden. Et køleskab kan også larme, hvis det ikke står i vater – det påvirker nemlig hele cirkulationen. Det kan også være andre ting, der er galt. F.eks. kan køleskabet stå for tæt op ad væggen, eller der kan være faldet noget ned bag køleskabet.
Køleskabet køler ikke nok
Der kan være flere forskellige ting at se efter, hvis du ikke føler, dit køleskab køler nok. Du kan først og fremmest prøve at finde ud af, om kompressoren stadig fungerer. Hvis man ikke kører, men der stadig er lys i køleskabet, skal du tjekke din strømtilslutning, det kan være, at du skal have skiftet en sikring i elinstallationen. Du kan også afprøve stikkontakten med et andet elektrisk apparat. Det er naturligvis også en mulighed, at du bare ikke har sat nedkølingstemperatur til det, du selv foretrækker. Dette er naturligvis det første, du bør kigge efter.
Hvis du har mange problemer med dit køleskab, kan det være, det er på tide at købe et nyt. Du kan finde det bedst testede køleskab online og se, om der er noget for dig.